HPV-vaccination DRENGE

Gratis HPV-vaccination til DRENGE

Fra den 1. februar 2018 kan drenge, der er til drenge, blive gratis HPV-vaccineret, hvis de er mellem 15 og 20 år. Tilbuddet slutter den 31. december 2018.

Tilbuddet er et af initiativerne under regeringens kræftplan IV, og har til formål at forebygge HPV-infektion hos drenge, der har eller som kommer til at have sex med andre drenge og mænd. Mænd, der har sex med mænd, har nemlig en markant større risiko for at udvikle analkræft på baggrund af en HPV-infektion end mænd, der udelukkende har sex med kvinder.

Drengene skal have tre HPV-vaccinationer inden for en periode på seks måneder. Man kan få den første vaccination fra den dag, man fylder 15 år. Man kan blive gratis vaccineret indtil sin 20-årsfødselsdag. Den første vaccination skal gives senest den 30. juni 2018, og drengene kan blive færdigvaccineret indtil 31. december 2018.

Man kan blive vaccineret hos egen læge eller på en af AIDS-Fondets Checkpointklinikker i Aarhus, Odense eller København. Når lægen skal vurdere, om drengen er omfattet af tilbuddet, skal lægen fortælle drengen, at dette tilbud er til drenge, der er tiltrukket af andre drenge, og spørge om drengen befinder sig i målgruppen. Hertil skal drengen svare ja eller nej.

Imidlertid er der d. 01.20.18 kommet en ny udmelding fra sundhedsstyrrelsen:

Desværre er det ikke lykkedes at få aftalerne mellem alle de involverede parter til at falde på plads op til 1. februar.
Rent praktisk betyder det, at man lige nu kan blive vaccineret i en af Aidsfondets checkpoint-klinikker, som holder åbent den første onsdag i måneden, mens man lige skal vente med at bestille tid til vaccination hos sin egen læge”.